Nye farver på væggen med billig vægmaling

28 aug, 2022

Der kan være flere årsager til, at du har lyst til at ændre farven på dine vægge i hjemmet. Vægmaling kan godt falme med tiden, og herudover kan man også bare blive træt af at se på det samme hver dag. Derfor kan du skabe et nyt udtryk i dit hjem med noget nyt væg maling. Der findes meget forskellig slags maling, men der er også mulighed for at finde billig vægmaling til en overkommelig pris. Læs mere om hvordan du kommer i gang med dit malerprojekt i denne artikel.

Vælg den rigtige farve

Det første, du skal gøre, når du vil male dine vægge, er at vælge den rigtige farve. Det er vigtigt, at den farve, du vælger, passer godt til resten af rummet. Hvis du er i tvivl om, hvilken farve du skal vælge, kan du altid bede om hjælp i en butik, der sælger kvalitets vægmaling. Ellers kan du også finde billig maling online. Lysere farver hjælper med at gøre et rum større. Så hvis du bor meget småt, så kan en lysere farve skabe illusionen af, at rummet er større. Mørkere farver derimod kan godt gøre et rum mindre. Men det kan skabe mere liv og personlighed, hvis du maler din væg med en markant farve.

Vælg den rigtige malingtype

Den anden ting, du skal gøre, når du vil male dine vægge, er at vælge den rigtige type maling. Der findes forskellige typer vægmaling, og hver type har sine egne fordele og ulemper. Der er både maling til udendørs – og indendørs brug. Derfor skal du altid notere dig, hvad der står på malerbøtterne, før du køber dem. Her skal du specielt lægge mærke til ting, såsom glansniveauet og hvorhenne malingen passer til. Du skal som minimum altid vælge vægmaling glans 10, fordi det er mere holdbart og beskytter dine vægge bedre. Hvis male i et vådrum, så skal du bruge diffusionsåben maling. Det er for at forhindre, at malingen skaller af.

Forbered væggen

Det tredje og sidste trin er at forberede væggen, før du begynder at male. Det skyldes, at du ønsker at skabe et godt grundlag for den nye maling. Start med at rengøre væggene med en fugtig klud eller med særligt rengøringsmiddel.  Det gør, at maling binder bedre, når du påfører det til væggen. Brug derefter et sandpapir til at fjerne eventuel gammel maling eller puds, der kan være på væggen. Når du har gjort det, kan du begynde at male. Brug altid en pensel eller en rulle til at påføre malingen jævnt på væggen.