CER-direktivet, NIS2 og UPS-anlæg: strømforsyning som forudsætning for robust drift

18 nov, 2026

Når en kritisk funktion afhænger af digitale systemer, er cybersikkerhed kun én del af dens modstandsdygtighed. Systemerne skal også kunne fungere, når strømforsyningen forsvinder, bliver ustabil eller ikke kan genetableres hurtigt nok.

Derfor bør virksomheder, der arbejder med CER og NIS2, også se på den tekniske infrastruktur, der holder deres kritiske funktioner i drift. Et UPS-anlæg kan være en afgørende del af den løsning, fordi det beskytter belastningen mod strømafbrydelser og giver tid til at overføre til en alternativ forsyning eller lukke kontrolleret ned.

Hvad er CER, og hvad er NIS2?

CER står for Critical Entities Resilience. CER-direktivet handler om modstandsdygtigheden hos kritiske enheder og om deres evne til at forebygge, håndtere og komme sig efter hændelser, der kan forstyrre leveringen af væsentlige tjenester. Den danske gennemførelse findes blandt andet i CER-loven om kritiske enheders modstandsdygtighed.

NIS2 er EU’s direktiv om et højt fælles cybersikkerhedsniveau. Det er gennemført i dansk ret gennem NIS2-loven, som stiller krav til cybersikkerhed og risikostyring for omfattede enheder.

De to regelsæt har forskellige tyngdepunkter. NIS2 fokuserer på cyberrisici og sikkerheden i net- og informationssystemer. CER retter sig bredere mod kritiske enheders modstandsdygtighed over for hændelser, herunder fysiske hændelser og afbrydelser af væsentlige tjenester. Styrelsen for Samfundssikkerhed beskriver direktiverne som komplementære.

Hvem er omfattet?

CER og NIS2 gælder ikke automatisk for enhver virksomhed. Anvendelsesområdet afhænger af blandt andet sektor, enhedstype og de relevante danske regler. Under CER identificeres kritiske enheder af de kompetente myndigheder. NIS2 omfatter bestemte enheder inden for de sektorer og kategorier, der fremgår af lovgivningen.

Det er derfor nødvendigt at undersøge den konkrete virksomheds status og sektorregler. De danske CER- og NIS2-love trådte i kraft 1. juli 2025, men det betyder ikke, at alle virksomheder har de samme forpligtelser.

Hvorfor strømforsyning hører hjemme i risikovurderingen

Digitale systemer kræver stabil strøm. Hvis strømmen forsvinder, kan servere, netværksudstyr, kommunikation, adgangskontrol, overvågning og styringssystemer ophøre med at fungere. Det kan også påvirke organisationens mulighed for at opdage, håndtere og rapportere en hændelse.

Et strømsvigt kan skyldes mange forhold: fejl i den offentlige forsyning, fejl i interne tavler, beskadigede kabler, brand, oversvømmelse, tekniske fejl eller menneskelige handlinger. Uanset årsagen kan resultatet være det samme: systemer, som skulle understøtte en væsentlig tjeneste, bliver utilgængelige.

En risikovurdering, der kun ser på cyberangreb, kan derfor overse afhængigheden af strøm. Omvendt bør en vurdering af forsyningssikkerhed også tage højde for, at en cyberhændelse kan påvirke overvågning, styring eller kommunikation i den elektriske infrastruktur.

UPS-anlæg som teknisk foranstaltning

Et UPS-anlæg leverer strøm til den tilsluttede belastning, når netforsyningen falder bort eller bliver ustabil. Afhængigt af anlæggets type og opbygning kan det også beskytte mod andre problemer med forsyningskvaliteten.

I en løsning med generator fungerer UPS’en ofte som bro mellem netudfaldet og det tidspunkt, hvor generatoren er startet og kan levere strøm. UPS’en kan også give tid til en kontrolleret nedlukning, hvis der ikke er en alternativ forsyning, eller hvis generatoren ikke starter.

Det er vigtigt at skelne mellem et juridisk krav og et teknisk behov. CER- og NIS2-lovgivningen foreskriver ikke generelt, at alle omfattede enheder skal have et bestemt UPS-anlæg. Men hvis en væsentlig funktion er afhængig af udstyr, der ikke tåler selv en kort afbrydelse, kan det i praksis være vanskeligt at dokumentere tilstrækkelig modstandsdygtighed uden UPS-beskyttelse eller en anden teknisk løsning med tilsvarende funktion.

For mange kritiske IT- og driftsmiljøer er UPS derfor ikke blot komfort eller ekstra sikkerhed. Den er en del af forudsætningen for, at systemerne kan opretholde funktion under et forsyningssvigt.

En UPS alene sikrer ikke robusthed

Et UPS-anlæg er ikke i sig selv en komplet beredskabsløsning. Batterierne har en begrænset autonomi. Hvis strømudfaldet varer længere end batteritiden, skal en generator, en alternativ forsyning eller en kontrolleret nedlukning kunne overtage.

Det er også nødvendigt at se på hele forsyningsvejen. Hvis både den normale og den redundante forsyning afhænger af samme tavle, kabelvej, batteriafbryder eller køling, kan der stadig være et fælles fejlpunkt. UPS-anlæggets kapacitet skal passe til den kritiske belastning, og redundansen skal være udformet, så den kan håndtere de fejl, virksomheden ønsker beskyttelse imod.

En praktisk gennemgang bør blandt andet omfatte:

  • hvilke funktioner der er afhængige af UPS-forsyning
  • hvor længe belastningen skal kunne opretholdes
  • om batterierne stadig leverer den nødvendige autonomi
  • om generatoren kan starte og overtage belastningen
  • om der findes enkeltfejlspunkter i forsyningsvejen
  • om systemet kan vedligeholdes uden at afbryde den kritiske funktion
  • hvordan alarmer, overvågning og eskalering fungerer
  • hvordan genopretning og kontrolleret nedlukning gennemføres

Fra risikovurdering til dokumenterbar løsning

CER og NIS2 bør føre til konkrete beslutninger om risici, ansvar og foranstaltninger. Det er ikke nok at have en UPS installeret, hvis man ikke ved, hvilke funktioner den beskytter, hvor længe den kan holde dem i drift, eller hvad der sker, når batterierne er opbrugt.

Virksomheden bør kunne forklare sammenhængen mellem sin kritiske funktion og den tekniske løsning. Hvis en tjeneste kræver, at bestemte systemer fortsat fungerer under et strømudfald, bør det være tydeligt, hvilke systemer der er omfattet, hvordan de forsynes, og hvordan forsyningen er testet.

Dokumentationen kan blandt andet beskrive:

  • kritiske belastninger og deres strømbehov
  • UPS-anlæggets opbygning og redundans
  • batteriernes forventede og målte autonomi
  • samspillet med generator og øvrig nødstrøm
  • test- og vedligeholdelsesintervaller
  • kendte begrænsninger og afhængigheder
  • ansvar for drift, alarmer og beredskab Test og vedligeholdelse er afgørende. Batterier ældes, belastninger ændrer sig, og tekniske installationer bliver ombygget. En løsning, der var tilstrækkelig ved idriftsættelsen, er ikke nødvendigvis tilstrækkelig flere år senere.

Den faglige pointe: modstandsdygtighed kræver strøm

CER og NIS2 retter opmærksomheden mod forskellige, men sammenhængende risici. Den digitale modstandsdygtighed afhænger også af den fysiske infrastruktur, der holder systemerne kørende. Strømforsyningen er en af de mest grundlæggende afhængigheder.

Det er ikke ensbetydende med, at lovgivningen kræver UPS i alle tilfælde. Det betyder, at organisationen må kunne vise, hvordan kritiske funktioner fortsætter eller genoprettes ved relevante hændelser. For funktioner, der skal være tilgængelige gennem et strømsvigt, vil et UPS-anlæg ofte være en nødvendig del af svaret – sammen med passende batterikapacitet, nødstrøm, redundans, test og klare driftsprocedurer.

Officielle kilder

Lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven)

Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS2-loven)

Styrelsen for Samfundssikkerhed: Spørgsmål og svar om CER og NIS2

Relaterede artikler

Du kunne også være interesseret i…

[dpdfg_filtergrid custom_query=”advanced” post_number=”3″ remove_current_post=”on” use_overlay=”off” title_link=”on” show_author=”off” show_date=”on” show_filters=”off” show_pagination=”off” items_width=”31%” column_gutter=”3.5em” _builder_version=”4.9.10″ _module_preset=”default” dpdfg_entry_title_level=”h4″][/dpdfg_filtergrid]